Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre Kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Villa Kulla
Dato for tilsynet: d. 16. august 2023
Pædagogisk tilsynsførende: Astrid Lenskjold og Jeanne Rørstrøm Kristensen
Tilsynet er aftalt med (var uanmeldt): dagtilbudsleder Camilla Skjoldager 

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis.

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring:
 
Børnehuset Villa Kulla er normeret til 40 vuggestuebørn og 80 børnehave børn i alderen 0-6 år. Aktuelt er der to børnehave- og to vuggestuestuer. Villa Kulla er ved at åbne en tredje børnehavestue, så pt. er Villa Kulla i samarbejde med forvaltningen ved at indskrive børn, så Villa Kulla overtid kommer op på det børneantal, som børnehuset er normeret til.  
Tilsynet er uanmeldt og fandt sted den 16. august kl. 10-12. Under tilsynet har der været fokus på at følge op på sidste tilsyns indsatser, og det der ellers observeres under tilsynet.
 
Datagrundlag:

Tallene fra sprogvurderingen peger på, at otte børn på tre år er sprogvurderet i 2022. Det fremstår som et lavt tal taget Villa Kullas størrelse og optageområde i betragtning.
Fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i Villa Kulla ligger på 53 procent pædagoger og 47 procent medhjælpere. Tallene er trukket april 2023.

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

Tilsyn har primært været centreret om tematikkerne: Børnesyn og kommunikation med og om børnene. Leg og hvem legen er initieret af. Voksenpositionering, herunder voksens nærvær i forhold til børnene, arbejdsfordelingen og organiseringen af læringsmiljøer hele dagen. De fysiske, visuelle og psykiske rammerne for læring ude og inde. Refleksions- og evaluering i forhold til at gennemtænkte aktiviteter med et pædagogiske didaktisk formål, metoder til evaluering og dokumentation samt mødestruktur og indhold. Der følges ligeledes op på, hvordan børnehuset samarbejder med forældre. 

På tilsynsdagen starter tilsynet i vuggestuen i overgangen mellem aktiviteter og frokost. Efter frokosten fortsætter tilsynsførende i børnehaven, hvor børnene er i gang med at spise. Børnene følges i overgangen mellem frokost, toiletbesøg, gang og legeplads, og børnene følges i deres lege på legepladsen.

I forhold til børnesyn og kommunikation til og med børnene, observeres der mange udviklende dialoger med børnene især i børnehaven. I det udpluk af informationsmateriale til forældre, som er modtaget i forbindelse med tilsynet, fremstår det også, hvordan der dagligt og på månedsbasis kommunikeres relevant med forældre 

Det observeres, hvordan de voksne er nærværende og har blik for, hvad børnene i de konkrete situationer har behov for af omsorg, støtte eller guidning. Der ses tegn på, at personalet har en arbejdsfordelingen fx i overgangen fra stue til garderobe og til frokosten, samtidig er det et fortsat udviklingspunkt at sprogliggøre handlinger og arbejde med voksenpositionering samt oparbejde rutiner i arbejdsfordelingen. Arbejdet med voksenpositionering og arbejdsfordeling går igen i legene, hvor de voksne på legepladsen bør være tættere på børnene, for at kunne understøtte alle børns deltagelsesmuligheder. De voksne observeres at organisere læringsmiljøer, der er legestationer både ude og inde, og på legepladsen er der overskuelige legestationer.

Villa Kulla arbejder mere og mere med at implementere evalueringsmetoder, hvor de er i den spæde opstart i forhold til arbejder systematisk med det for at kvalificere læringsmiljøet.

Det overordnede indtryk af Villa Kulla er, at det opleves som et rart børnehus at være i. De voksne hilser og smiler, som tilsynsførende kommer rundt i huset. Stemningen på stuerne især i børnehaven bære præg af, at børn og voksne taler sammen og griner sammen. I hele huset ses det, hvordan de voksne afstemmer sig efter børnenes følelsesmæssige behov. Det samlede faglige indtryk er således at Villa Kulla er rigtig godt på vej med at løfte den pædagogiske kvalitet. Fra medarbejdernes side er, der stor tillid og ros til den nye ledelse.

Generel indsats:

I forhold til den generelle indsats, ses der eksempler på, hvordan der arbejdes med børnenes selvstændiggørelse. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at have en fælles overordnet ramme for, hvordan der arbejdes med selvstændiggørelse i Villa Kulla, som kan beskrives i konkrete handlinger.   

Det visuelle læringsmiljøet fremstår af høj kvalitet i forhold til overskuelighed og tydelig guidning, fx er der billeder af legetøjet på alle kasser, derfor er fokus primært på at have en plan for vedligeholdelse af standarden i takt med, at der kommer flere voksne og børn i huset. 

Lege igangsættes både inde og ude. Der er god plads og overskuelige legestationer uden for med mulighed for at lege forskellige lege. Inden for ses der rammer, der lægger op til mindre læringsmiljøer, der tilgodeser muligheden for at fordybe sig i lege i mindre gruppe (se eventuelt billeder under afsnittet: ”Lærings- og børnemiljøer”). Der vurderes at være behov for at arbejde med organisering og fordeling af de voksne, så det sikres, at alle børn har deltagelsesmuligheder og tilbydes alsidige aktiviteter.

Der observeres gode daglige dialog og skriftlige kommunikation med forældrene i Villa Kulla herunder også samarbejde med bestyrelsen. 

Der vurderes at være et godt grundlag for at arbejde mere fokuseret med at udbrede refleksions- og evalueringskulturen til hele huset, med afsæt i de modeller der aktuelt anvendes, dette uddybes nærmere i afsnittet: ”Dokumentation, refleksions-og evalueringskultur”. 

Fokuseret indsats:

Både på tilsynsdagen og det efterfølgende interview med medarbejdere, fremstår det tydeligt, hvordan de voksne arbejder med at være nærværende voksne både i fysisk forstand, men også i forhold til at gribe børnenes udsagn og bygger videre på dialogen med børnene. I vuggestuen observeres det, hvordan nogle voksne møder børnene i dialog om emner, der er aktuelle og nærværende for børnene, og som sikrer samspil børnene imellem. Mens andre voksne skyder lidt over målet i dialogen i forhold til, hvor børnene er rent udviklingsmæssigt. Der bør derfor arbejdes med rammen for samtalerne i forhold til børnenes alder.

I løbet af tilsynstimerne observeres det, hvordan der organiseres omkring børnene, fx at børnene står i række til at få solcreme på og går i makkerpar ud på legepladsen. Der ses ikke i samme grad en struktur i forhold til de voksnes arbejdsfordeling. Det vurderes at være meget vigtigt, at arbejdsdelingen bliver tydeligere og så tydelig, at nye medarbejdere kan træde ind på en stuen og hurtigt orientere sig i forhold til, hvad vedkommende skal. Det er vigtigt, fordi der kommer flere børn og voksne i takt med at børnehuset udvides, og der på dagen ses eksempler på organisering, der fungerer, men også organisering der ikke er tydeligt indarbejdet.
 
Det observeres, at voksne tager børnene i håndleddet og går med dem uden at sige noget om, hvorfor eller hvor de skal hen. I huset er der generelt en god tone og en anerkendende tilgang til børnene, derfor vurderes det, at Villa Kulla vil kunne ændre den praksis ved at blive gjort opmærksom på vigtigheden af børns involvering og medbestemmelse i alle situationer også i overgangene, så de oplever at kunne følge med i det, der involvere dem og kunne sige fra og til, når de ved, hvad der skal ske og forventes af dem.

I forhold til den generelle indsats, ses der i vuggestuen både eksempler på, at børnene skærer maden ud selv, og får den skåret ud afhængigt af, hvilke voksen der sidder ved bordet. Det vurderes, at være hensigtsmæssigt at have en fælles overordnet ramme for, hvordan der arbejdes med selvstændiggørelse i Villa Kulla, som kan beskrives i konkrete handlinger.  

Særlig indsats:

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:

På tilsynsdagen ses der mange eksempler på, hvordan børnene mødes anerkendende med smil og venlige voksen stemmer og kropssprog i børnehøjde. Børnene mødes også alderssvarende i en fagte lege i vuggestuen, hvor de deltager ud fra de forudsætninger, de har på dagen. Fx, et barn kan selv vælge det dyr, der skal synges om, et andet barn guides af en voksen, et tredje barn, begynder at hoppe på stolen, og en voksne tager det på skødet, hvorefter barnet sætter sig til rette og synger med. Der foregår dialoger, som det ses under afsnittet: ”Trivsel, samspil og kommunikation”, der viser, at de voksne formår, at møde børnene der hvor de er, som godt kan tolkes som, at barnet har en værdi i sig selv. 

Det observeres flere gange, at voksne tager børn i håndleddet uden, at fortælle dem, hvor de skal hen, og hvad der skal ske. Set ud fra et børneperspektiv, er det væsentlig at fortælle børnene, hvad de skal, så de ved, hvorfor de tages i hånden, og hvorfor de skal gå med. Med fokus på Villa Kullas børneressourcesyn jf. læreplanen, er det væsentligt at dvæle ved eksempel 1. Det anvendes til at vise, at der er forskel fra bord til bord på, hvordan medarbejderne arbejde med børnenes selvstændiggørelse i forhold til at skære mad ud og øse op, det vil sige om de får hjælp til at gøre det selv, eller får det gjort. 

Det observeres, hvordan der som eksempel 2 viser, arbejdes i mindre grupper og organiseres omkring børnene. Det ses fx på en af børnehavestuerne i overgangen mellem frokosten og legepladsen, hvordan en større gruppe børn læser med en medarbejder, mens en anden rydder af efter maden og en tredje er gået i garderoben. En medarbejder sætter sig og læser med et barn. Der er en større gruppe på ni børn sammen med den anden medarbejder, der læser for et barn. Medarbejderen med de ni børn, sætter rammen for, hvor langt de er i historien, hvornår den slutter, og hvem der er de næste børn til at gå i garderoben og få tøj på. Ude i garderoben står børnene i kø for at få solcreme på. En voksen smører solcreme på. En anden voksen kommer og siger til et barn, at barnet skal sove. Barnet begynder at græde, da det lige har fået solcreme på, og siger det skal på legepladsen, da det har fået solcreme på. 

Der er behov for en opmærksomhed på, hvordan de voksne fordeler sig, så alle voksne kan bevare overblikket over, hvad der skal ske med børnene, og børnene kan gøre det, som de selv kan, så der arbejdes med selvhjulpenhed, personlige kompetencer og selvtillid i dagligdagsrutinerne. Fx kan de få en klat solcreme, som de selv kan smøre ud. 

Børnenes initiativer understøttes i Villa Kulla, men børnesynet og perspektiv kan med fordel samtænkes med selvstændighed og medbestemmelse, så de voksne primært er dem, der danner rammen for børnenes udfoldelse også i alt det rent lavpraktiske og rutineprægede, for også på det område at styrke børnenes dannelse. Der ses samtidig mange relevante tiltag, såsom at være sammen med børnene i børnehøjde og lade børnenes perspektiver træde i forgrunden.

Eksempler 1

Ved et af bordene i vuggestuen øser en medarbejderne maden op til børnene. Hvert barn bliver spurgt om, det vil have sovs.  Ved et andet bord øver den voksne sammen med børnene, at børnene skære maden ud selv.

Eksempel 2

Medarbejderne 1 fortæller: ”Vi sætter rammen for nogle aktiviteter, som børnene er med til at forme ved at komme med ideer, så går det fra at være de voksnes idé til at blive børnenes perspektiver”. Medarbejder 2: ”Vi er på gulvet med børnene i børnehøjde i vuggestuen og legetøjet er i børnehøjde, så er det nemmere for børnene selv at vælge og dermed have medbestemmelse på, hvad de gerne vil lege med. Medarbejder 3: ”Vi har aktiviteter i mindre grupper hverdag, børnene er med til at vælge, hvilke aktiviteter/grupper de vil være med i”.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:

I forhold til børnesyn og kommunikation til og med børnene, observeres der mange udviklende dialoger med børnene især i børnehaven. I eksempel 1 ses det, hvordan en medarbejder udviser omsorg og forståelse for et barn, der ikke er ked af det, men lidt i ubalance i situationen. Den voksne spørg nysgerrigt og roligt ind til barnet og tager sig god tid til, at lade barnet fortælle og lytte til dets fortælling. I eksempel 2 observeres det, hvordan den voksne initierer en kommunikation, som børnene griber og fortsætter, mens den voksne i sin måde at afslutte dialogen på, formår at inddrage alle tre børn, og dermed også viser, at børnene bliver set, hørt og lyttet til. Den både at gå til børnene fordrer til, at de børn der ikke af sig selv taler initiativ til samtale støttes i et kommunikativt fællesskabet. Støtten til kommunikation og udvikling af sproget, ses der flere eksempler på i børnehaven under frokosten. I vuggestuen observeres eksempel 2., men der vurderes at være behov for at øge kommunikationen med børnene. Fx går en medarbejder fra vuggestuestuen for at varme mad til et barn ved et andet bord, uden at medarbejderen fortæller børnene, hvorfor vedkommende forlader bordet. Da medarbejderen kommer tilbage ser tilsynsførende, at det er, fordi der er blevet varmet mad. Der ses også eksempel på en dialog med et barn om, hvor barnet bliver spurgt til, hvordan det har været at være på besøg i børnehaven. Medarbejderen stiller det samme spørgsmål flere gange, men barnet svarer ikke, formentlig fordi spørgsmålet er for abstrakt til, at barnet kan svare på det. 

Det berør imidlertid også et andet aktuelt emne som omhandler, hvordan de voksne organiserer og positionerer sig. En opmærksomhed der går igen under leg og overgange. Samtidig skal det fremhæves, at det samlede billede af kommunikationen mellem de voksne og børnene i hele institutionen er, at de voksne er nærværende og omsorgsfulde voksne med blik for samspillet mellem børn og voksne og børn/ børn. 

I forhold til forældresamarbejde er det samlede billede, at kommunikationen til forældrene både foregår på daglig, ugentlig og månedlig basis. Der kommunikeres anerkendelse og det fremgår, hvorfor de gør som de gør rent pædagogisk, hvilket fremstår meget relevant. Der er en relevant sammenhæng mellem det, som medarbejderne og forældrene udveksler af informationer i hverdagen, og hvad er tales om på møder med forældrene. Medarbejderne beskriver, hvordan der arbejdes med intro og overgange, og der er faste planer for dette. Fx en tre ugers indkøringsplan og en pjece med intro til Villa Kulla. Der er en nedskrevet og praktiseret 10-dagesplan fra vuggestue til børnehave. Medarbejderne beskriver, at de oplever, at planen er implementeret og kører i praksis. Medarbejderne beskriver også, når der er noget, der kan være svært at tale om, så bliver det ikke taget i garderoben eller på legepladsen, der afholdes et møde med forældrene. Samtalerne i hverdagen er med til at opbygge trygge relationer mellem forældre og medarbejdere.

Når forældrene henvender sig med en bekymring bliver det undersøgt nærmere, fx hvis en forældre fortæller, at deres barn ikke har så mange relationer/venskaber, så undersøger medarbejderne det, og handler, hvis det er fagligt aktuelt. Dette ses i tråd med Villa Kullas læreplan, hvor der blandt andet står: ”vi er sammen om at støtte barnets trivsel” (jf. side 9).

Eksempel 1

B i børnehave fortæller under frokosten: ”Jeg har ondt i maven”. V siger: ”Nå, for søren. Ved du hvad det kan skyldes?”. B: ”Jeg savner min mor og min far.” V: ”Er det mon derfor du ikke lige kan spise mere”. B: ”Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke lige, hvad der sker med den mave”. V: ”Nej, det kan jeg godt høre på dig.” B: ”Må jeg taget noget mere vand? V: ”Det kan du tro, du gerne må”.

Eksempel 2

Ved frokosten i den ene vuggestuegruppe, siger den voksne: hvad er det du har på maven? B1: kigger på den voksne (der går lidt barnet svarer ikke). V: Er det en dinosaurus (peger på barnets mave, barnet har t-shirt med dinosaurusmotiv på). B1: Ja. B1: ”Og du har en blå plet” (henvendt til B2 ved bordet), B2: ”Det har du også” (svarer barnet tilbage og peger). Børnene smiler til hinanden. B3: ”Jeg har en missekat”. B1 og B2”: ”jaa, det har du” (smiler). V: ”Så har vi både en kat og dinosaurusser her ved bordet. ”Jaa”, siger alle tre børn højt.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:

Det æstetiske læringsmiljø i Villa Kulla fremstår af høj kvalitet. Materialerne er velvalgte i dæmpede lyse farver, de fremstår nye og velholdte. Børnekreationerne rundt om i huset, fremstår afstemte i forhold til huset øvrige indretning og afstemte i forhold til børn, især børn der har behov for færre sanseindtryk. På billederne fremstår, nogle rum ryddelige og nærmest ubrugte. Det skydes primært, at det ikke er alle rum, der anvendes pt., da Villa Kullas er ved at komme op på det børneantal, børnehuset er normeret til.  

Inden døre er der mange mindre fysiske læringsmiljøer i form af små huse, hvor børnene kan lege i mindre grupper (se eventuelt billeder nedenfor). Uden for ses legepladsen inddelt i legestationer, så det er tydeligt for børnene at se, hvor de kan køre på cykel, hvor de kan klatre og være vild eller lege mere fordybet med legoklodser, som er placeret ved udendørsbordene.

I Villa Kullas læreplan, står der om legen, at de voksne har en central rolle i legen for at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn. Den voksne skal have blik for, hvordan de gode lege kan udvikle sig uden direkte hjælp fra en voksen, og hvilke lege der skal rammesættes for børnene. På tilsynsdagen observeres legene primær udenfor, hvor børnehavebørnene fordele sig rundt om på legepladsen og leger i større eller mindre grupper omkring forskellige aktiviteter. Der er blandt andet børn, der danser til musik, der bliver flettet hår, leget med duploklodser og cyklet. Der ses dermed både pædagogisk igangsatte aktiviteter og eksempel 1 nedenfor viser en leg initieret af børnene. Eksempel 1 nedenfor anvendes også til   at illustrere, hvordan den voksne bakker op om den spontane cykelleg ved at understøtte den i at udvikle sig, ved at lege med som tankpasser. Samtidig lærer den voksne børnene, at de skal køre på fliserne, hvor legen fortsætter. 

Eksempel 2 viser, hvordan den voksne hjælper barnet væk fra situationen. Det fremstår i situationen som en omsorgsfuld handling. Hvis vi ser på den med læringsperspektivet in-mente, kan der med fordel i sådanne situationer være fokus på, hvordan børn kan understøttes i fællesskaber, så de kan lære at deltage på en mere relevant måde, ved at der sidder en voksne hos børnene på gulvet. På legepladsen ses der også børn, der går rundt for sig selv uden at være i gang med en aktivitet eller i interaktion med andre. 

Musik, konstruktionslege og hårfletning foregår på et lille område tæt på hinanden. Med undtagelse af hårfletning, sidder de voksne ikke sammen med børnene om aktiviteterne. Derfor skal der arbejdes med at sikre større sammenhæng mellem de aktiviteter, der igangsættes og den måde de voksne organiserer, positionerer og fordeler sig på, så de voksne er tættere på de børn, der ikke af sig selv søger børnefællesskaber, for at sikre alle børns deltagelsesmuligheder. Samtidig ses det, hvordan Villa Kulla er godt på vej med legestationer og alsidige aktiviteter, som appellerer til forskellige børn.  
  
Eksempel 1

Nogle børn fra børnehaven cykler op ad en græsbakke (græsbakken er ikke til at cykle på, og det ved børnene godt, de har netop fortalt tilsynsførende det). 
V: ”Hov Y, der må du vidst ikke køre” (det bliver sagt i et lavt og roligt toneleje, mens den voksne smiler til barnet). B: ”Åh nej”, griner til den voksne. V: ”I kan køre herned til mig og få benzin på”. Børnene triller ned af bakken og hen til den voksne ved legebenzinstanderen. V: ”Sådan nu kan I bedre køre hurtigt på fliserne”. B: ”Jeg er super hurtig nu”. Børnene køre videre på fliserne (som er det område der er beregnet til at cykle).

Eksempel 2

To børn i vuggestuen sidder på gulvet og leger. Et tredje barn kommer til. Barn prøver at få legetøjet fra et andet barn. Den voksne sidder ved bordet med to andre og kigge ned på de børn, der leger på gulvet. Nede på gulvet lægger det ene barn sig over det andet barn. Den voksne rejser sig og går hen og rækker frem efter barnets hånden og siger stille og roligt: ”Jeg går med ud på badeværelset, kommer du med”.    

Billeder af det fysiske og visuelle og æstetiske læringsmiljø indenfor

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:

Det fremstår tydeligt, at Villa Kulla arbejder med at etablere en systematisk evalueringskultur. I vuggestuen taler medarbejderne om børnenes trivsel ud fra kategorierne grøn-gul- rød, hvor det går fra god trivsel og til større fokus på barnets trivsel ved rød. Børnehaven er i sin spæde start med at anvende det. Medarbejderne beskriver, hvordan de er begyndt at implementere SMTTE-modellen og genimplementere LTU. 

Det beskrives, hvordan der etableres faste mødestrukturer, hvor der evalueres på det læreplanstema, som har været i fokus den forgangne måned. Ude fra set vurderes det, at der er relevante strukturer omkring fællesmøderne, og der anvendes aktuelle og relevante modeller.  Der er samtidig en opmærksomhed på, hvordan modellerne anvendes systematisk i praksis, hvornår anvendes SMTTE-modellen frem for LTU-modellen fx, og det anbefales, at der afsættes faste tidspunkter til at arbejde med modellerne. Så det kører i et fast rul og tidsinterval og sikres, at medarbejderne kan gå fra til det, også når huset medarbejdergruppe vokser, er det vigtigt, at der er en systematik, som er velkendt og lige til at gå til. 

I takt med at der kommer nye medarbejdere til anbefales det, at arbejde med oplæring, så det sikres, at alle medarbejdere i huset kan anvende de nævnte modeller. Det anbefales ligeledes, at der arbejdes med en implementeringsplan for grøn-gul-rød, og arbejdes med, hvordan modellen kan bruges aktivt i overgangen mellem vuggestue og børnehave.  Ved anvendelse af modeller der har til hensigt at understøtte børnene, men samtidig kategorisere dem, er det meget væsentligt at have tydeligere faglige pejlemærker/eller parametre for, hvad der placerer et barn i en bestemt kategori. Her kan refleksions- og evalueringskulturen også understøtte de faglige vurderinger ved, at medarbejderne indsamler data, så den viden vi får om børnene, er på baggrund af noget, som vi har indsamlet data på (noget vi ved). Anbefalingen er for at opretholde en høj faglighed, der læner sig ind i Villa Kullas børnesyn og værdigrundlag. Børnesynet har blandt andet fokus på, at børn har gode intentioner og ressourcer og ret til at udvikle sig i sit eget tempo (Villa Kullas læreplan s. 4).

Eksempel 1

Medarbejderne beskriver SMTTE-modellen som fælles didaktisk metode. En medarbejder fortæller: ”Det er vi startet op, som et fælles grundlag som en spæd opstart. Vi havde det på sidste personalemøde”. En anden medarbejder fortæller: ”Nye er startet op og har været på uddannelse, da dem der kunne er stoppet. Vi bruger også matrixmodel på børnene rød/gul/grøn. Det kræver en åben og tillidsfuld drøftelse mellem hinanden for at sikre børnene, at alle børn bliver set. Børnehaven er på vej til at arbejde med det også”. 

Eksempel 2

Medarbejderne fortæller: ”Vi har personalemøde hver måned. Vi starter altid sammen og går hver for sig i (hhv.) vuggestuen og børnehaven og holder afdelingsmøder. Stuemøder har vi hver 14. dag. Vi har vuggestuemøde på tværs af grupperne en gang om måneden. Her evaluerer vi på det tema, der har været i fokus siden sidst, vi evaluerer: Hvad er gået godt/hvad vil vi gøre anderledes? Hvad er næste fokus? Hvad skal gøres klar- to fælles ture osv. Formålet med nyt tema beskrives. Sendes til lederen, som sender det ud som en teaser til forældrene”.